Ingredienser
20-30 stk. bao boller
10 stk. paneret burger af udbenet kyllingeunderlår
Stegte risnudler
3/4 kg fine risnudler
Olie til stegning
Gomadressing
75 g sesamfrø
1 spsk. mørk sesamolie
1 spsk. rørsukker
1 tsk. mirin
½ dl soja
60 ml risvinseddike
2 spsk. mayo – gerne japansk mayo
Asiatisk kålslaw
300 g snittet rødkål
300 g snittet hvidkål
75 g snittet grønkål
300 g agurk
4 stk. snittede forårsløg
50 ml neutral olie
15 ml mørk sesamolie
25 ml risvinseddike
1 spsk. soja
sort sesam
frisk koriander
Evt. Sød chilisauce
Tilberedning
Kog risnudlerne 1/2 min. i letsaltet vand, skyl godt i koldt vand og lad dem dryppe godt af. Dup risnudlerne godt tørre.
Rist sesamfrøene gyldne og afkøl. Findel dem i en multihakker sammen med sesamolie, rørsukker og mirin til en tyk pasta. Kom soja og risvinseddike ved og mix til tyk dressing. Rør den sammen med mayo og smag til.
Tilbered bao bollerne som anvist på emballagen. Tilbered kyllingen som anvist på emballagen.
Bland snittet rødkål, hvidkål, grønkål, agurk i tern og snittede forårsløg. Lav en dressing af olie, sesamolie, risvinseddike og soja og smag til. Hæld den over salaten og bland godt.
Steg risnudlerne i rygende varm olie, til de er sprøde og gyldne, lige inden servering.
Fordel salaten i de lune bao boller. Skær kyllingen i skiver og læg dem oven på. Dryp med gomadressing og pynt med sort sesam og koriander.
Server friterede risnudler, sød chilisauce samt ekstra gomadressing til.
Tip
Færdiglavet gomadressing kan selvfølgelig sagtens anvendes. Ligesom de friterede nudler kan erstattes med kogte ris.