Logo

VI HAR FÅET CO2-MÅLT ET UDVALG AF VORES KYLLINGEPRODUKTER FRA JORD TIL BORD

Hos Danpo Foodservice DK er vi på en rejse for at blive klogere på vores klimaaftryk. Derfor har vi nu fået uafhængige eksperter i klimaberegninger fra Carbon Trust til at måle vores kyllingeprodukters CO2-aftryk - lige fra kyllingen klækkes, til den lander på tallerkenen.

Vi er stolte af, at vi som de første kyllingeproducenter i Danmark har fået Carbon Trust-mærket på vores produkter. Med Carbon Trust kan vi sammen med dig som forbruger få mere viden om vores produkters CO2-aftryk og bruge det som afsæt for den videre rejse.

De udvalgte produkter, der indgår i beregningerne, får efterfølgende tildelt et Carbon Trust CO2-målt-mærke på emballagen. Det betyder, at produktets CO2-aftryk er blevet målt, og at målingen er certificeret.

Bemærk: Carbon Trust CO2-målt-mærket betyder ikke, at der er en klimamæssig fordel ved produktet i forhold til andre tilsvarende produkter.

Hvordan måler man C02-aftrykket på en kylling?

 

Kort fortalt

Vi har fået en specialiseret og uafhængig organisation i klimaberegninger til at beregne vores CO2-aftryk på tværs af hele vores værdikæde på produktniveau - fra jord til bord - lige fra kyllingen klækkes, til den lander på tallerkenen.

Tjek klimaaftrykket på Danpo Foodservice-kylling

Her kan du se CO2-aftrykket på din Danpo Foodservice-kylling – hvad enten det er vores konventionelle kyllingeprodukter eller 2-hjertede kyllingeprodukter eller 3-hjertede fritgående og økologiske kyllingeprodukter. På tværs af produkterne kan du blive klogere på klimaaftrykket.

Kyllingens CO2-aftryk ift. andre kødtyper og fødevarer 

Her kan du se klimaaftrykket på tværs af diverse kødtyper og fødevarer.

Hvem er Carbon Trust?

Carbon Trust er et globalt klimarådgivningsfirma drevet af missionen om at fremskynde overgangen til en dekarboniseret fremtid. Det har været banebrydende for dekarbonisering i mere end 20 år for virksomheder, regeringer og organisationer.

Om beregningerne og resultaterne

Modellen, der bruges til at måle produktets CO2-aftryk, er udelukkende bygget til Scandi Standard, der ejer Danpo, og beregningerne er baseret på primære data fra organisationen, når de er tilgængelige. For data, der ikke er tilgængelige, er estimater eller sekundære data blevet brugt i overensstemmelse med standardpraksis og den anvendte internationale standard.