Ingredienser
Saltvafler
110 g smør
3 dl mælk
2 tsk. bagepulver
3 æg, delt i blommer/hvider
320 g Kornkammeret Øko Speltmel
2 tsk. salt
Kyllingesalat
150 g pulled chicken
1-2 små skalotteløg
Revet citronskal fra ½ citron
100 g Philadelphia Original
2 spsk. olivenolie
En håndfuld friske urter, finthakket (Rosmarin, kørvel, basilikum og/eller timian)
Salt og peber
Sprødt kyllingeskind
4-6 stykker kyllingeskind
2 stykker bagepapir
Lidt salt
Tilberedning
Sådan laver du saltvafler
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk. I en anden gryde piskes æggeblommer lette og luftige i ca. 2-3 minutter. Tilsæt blandingen af smør og mælk til æggeblommerne, og pisk videre i 30 sekunder. Sigt mel og salt heri og vend det grundigt sammen. Pisk æggehvider stive og fold dem i dejen af 2-3 omgange med en dejskraber. Opvarm dit vaffeljern og smør den med en smule smør eller sprayfedt. Når jernet er klart, bag dine vafler heri til de bliver flotte brune og sprøde.
Lækker hjemmelavet kyllingesalat
Hak skalotteløg og krydderurterne fint, og bland det sammen i en skål sammen med Philadelphia. Smag til med citronskal, salt og peber og olivenolie. Bland det godt sammen og tilsæt din pulled chicken.
Sprødt skind til en sprød ret
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og placer dine kyllingeskind herpå. De skal strækkes ud så meget som muligt og lægges ved siden af hinanden. Drys med lidt salt og læg et nyt stykke bagepapir ovenpå, efterfulgt af endnu en bageplade, som holder skindstykkerne sammen, mens de bages i ovnen. Hvis ikke der er vægt ovenpå, vil de trække sig sammen og blive helt krøllede. Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter. Løft den øverste plade og tjek, om de er færdigbagte. De skal gerne se lysebrune og bagte ud. Tag dem ud og læg dem på fedtsugende papir. Afkøles helt før servering.
En flot anretning
Anret din vaffel med kyllingesalat ovenpå, et sprødt stykke kyllingeskind og nogle friske urter.
Opskriften er udviklet af Jon Edlund i samarbejde med Philadelphia og Kornkammeret.