Ingredienser
500 g Sandwich kyllingeskiver, optøet
8 tortillas pandekager
1 dåse kidneybønner
1 dåse hakkede tomater
1 brev tacokrydderi
2 rødløg
200 g revet cheddarost
2 dl majs
Olie
Tilbehør
Creme fraiche
Lime
Tilberedning
Snit rødløgene fint og sauter dem i en gryde med lidt olie. Når løgene er gyldne, blandes tacokrydderiet i. Kom dernæst de hakkede tomater samt de drænede majs og kidneybønner og rør det sammen. Når blandingen er opvarmet, tages den af blusset.
Find en bageplade med bagepapir og læg først en tortilla og derefter et lag cheddarost, tomatfyld, Sandwich kyllingeskiver og et lag cheddarost igen. Læg herefter endnu en tortilla (et låg) ovenpå og tryk den forsigtigt sammen. Undgå at trykke så hårdt, at fyldet falder ud. Pensl den øverste tortilla med en anelse olie. Der kan være to quesadillaer på en bageplade. De skal have ca. 5 minutter ved 200° varmluft ovn – til osten er smeltet, og de ser gyldne ud.
Når quesadillaerne er færdige, skæres de ud i trekanter og serveres med creme fraiche og lime – velbekomme!