Logo

Mexicansk bowl med kylling og salsa

3 portioner 40 min

Smagen af Mexico samlet i en skål og toppet med saftig krydret kyllingebryst og en lækker salsa. En nem og enkelt opskrift på en bowl med bønner, majs, salat, avocado, tortilla chips og ris.

Ingredienser

Kylling og marinade
280 g kylling brystfilet
2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. paprika, gerne både røget og almindelig
1 tsk granuleret hvidløg
1 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt chili eller flager

Olie til stegning

125 g ris

Frisk tomatsalsa
2-3 tomater
1 lille rødløg
1/2 jalapenos uden kerner
1 skoleagurk
Salt
1 spsk. olie
1 tsk. limesaft

Fyld til bowl
1 dåse Kidney bønner i saltlage
1 majskolde eller 2 dl majskerner
1 mini romainesalat eller hjertesalat
1 moden spiseklar avocado
1 håndfuld tortilla chips
2-3 spsk. creme fraiche 18%
Limesaft og limebåde
Frisk koriander

 

TILBEREDNING

Bland krydderierne i en pose til en marinade.  Kom kyllingefileterne i posen, luk og ryst godt så marinaden fordeles på kyllingekødet. Lad kyllingen trække lidt, inden det steges i olie på en pande ca. 6 min. på hver side eller i en airfryer.

Kog risene som anvist på emballagen i letsaltet vand.

Halver tomaterne, fjern kernerne og skær kødet i tern. Bland med finthakket rødløg, jalapenos samt agurk i små tern. Krydr med salt og bland med olie samt limesaft. 

Skyl kidneybønnerne og dryp af. Kog majskolberne 4-5 min. i letsaltet vand og skær kernerne fri af kolben. Skyl salaten og bræk den i mindre stykker. Halver avocadoen, fjern stenen og pil forsigtigt kødet ud. Skær det i skiver eller grove tern og dryp med limesaft.

Fordel ris, kidneybønner, majs, salat, avocado, salsa og tortilla chips i dybe tallerkner eller skåle. Skær kyllinekødet i skiver og læg det ved. Pynt med cremefraiche, limebåde og koriander og server.

 

 

 






 

 

 

 

Mexicansk bowl med kylling og salsa