Danpo har siden 2014 støttet børnene på Julemærkehjemmene i Danmark. Julemærkehjemmene gør et fantastisk arbejde for børn, der mistrives. Sundhed handler om mere, end hvad vi spiser: Det handler også om et liv i balance med en sund kost, motion og en afbalanceret livsstil.
Vi støtter Julemærkehjemmene med kylling, så børnene får sunde, fedtfattige og nærende proteiner. Derudover har vi doneret padelbaner til Julemærkehjemmene. Vi har valgt padeltennis, fordi det er en sport, der passer rigtig godt til børnene på Julemærkehjemmene. Den er let at lære og mindre krævende end andre ketchersportsgrene.
”Vi har alle et ansvar. Danpo har et medansvar for det samfund, vi lever i, og vi ser et klart værdifællesskab med Julemærkehjemmene, som understøtter de værdier, der også er os nærmest: madglæde, nærvær omkring måltidet og et godt og sundt liv,” udtaler Klement Hinkbøl Ribergaard, CEO hos Danpo.
Når vi som virksomhed støtter Julemærkehjemmenes arbejde, er vi samtidig med til at bakke op om FN’s verdensmål. Julemærkehjemmene har valgt tre verdensmål, som de fokuserer særligt på i deres arbejde med at hjælpe børn.
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Verdensmål 10: Mindre ulighed
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling

Julemærkehjemmene er en tidlig forebyggende indsats for børn i alderen 7-14 år. Julemærkehjemmene er et pædagogisk tilbud, som arbejder med fællesskabet som omdrejningspunkt.
De børn der får et ophold, har ofte et lavt selvværd, kan have været udsat for mobning, savner venner og kan have oplevet sygdom, skilsmisse eller sorg i familien. Børnene kan ligeledes have skolemæssige udfordringer som f.eks. begyndende skolefravær eller ordblindhed.
Børnene har ofte oplevet ensomhed, følt sig isoleret og har et ønske om at indgå i et fællesskab. Nogle børn har bare et ønske om at få en mere aktiv hverdag eller få ændret deres mad- og søvnvaner.
Et ophold på Julemærkehjem varer i 10 uger og bliver for mange børn starten på en lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke.
Vi arbejder tæt og forpligtende sammen med barnets familie for at skabe de bedste muligheder for barnets udvikling og trivsel. Opholdet på Julemærkehjem er gratis for familien.
Børnene udvikler sig på Julemærkehjemmene. Sådan har de det et år efter opholdet:
4 ud af 5 oplever ikke mobning
7 ud af 10 har god tror på sig selv
9 ud af 10 føler sig ikke ensomme
*Kilde: Julemærkehjemmene - hjælper børn ud af mistrivsel - julemaerket.dk
I over 10 år har vi været på en fælles rejse med Julemærkehjemmene for at støtte børnenes trivsel og deres nye sunde livsstil. Vi er stolte af vores samarbejde, og vi glæder os enormt meget over at se den positive udvikling et ophold på et Julemærkehjem har for børnene.
Hvis du er nysgerrig på, hvad vores støtte konkret har indebåret, så giver vi dig et indblik i netop dette i videoen.