Den lækreste salatbowl med kyllingespyd af inderfilet marineret i teriyaki. En bowl fyldt med masser af farverige grøntsager og kylling - det er nem aftensmad eller frokost.
Opskriften er udviklet af mummum.dk
Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedelsestid: 15 min.
Ingredienser
Kyllingespyd med teriyaki
8 stk. grillspyd
600 g kyllingeinderfilet
4 spsk. teriyaki
Fyld til bowl
160 g ris (ukogt vægt)
1 stk. mango
1 bundt radiser
2 stk. hjertesalat
2 stk. avocado
250 g frosne edamamebønner uden bælg
100 g syltede rødløg
100 g saltede peanuts
4 tsk. sesamfrø
4 spsk. chilimayo
TILBEREDNING
Kog ris efter pakkens anvisning og sæt dem herefter til side.
Mariner kyllingeinderfilet i teriyaki. Sæt to inderfileter på et grillspyd. Fortsæt sådan med alle spydene.
Grill eller steg kyllingespyddene på pande. De kan også laves i airfryer.
Klargør alle grøntsager. Skær mango i tern og radiser i tynde skiver. Hak hjertesalat groft. Skær avocado i tynde skiver. Kom edamamebønner i en skål og hæld kogende vand udover. Lad dem stå kort og hæld så vandet fra.
Kom alle de forskellige elementer i små skåle, så man selv kan bygge sin bowl.
Server kyllingespyd, chilimayo, sesamfrø og saltede peanuts til.