Kylling i fad med flødesauce, grøntsager og grønne oliven er en nem og lækker hverdagsret, hvor retten passer sig selv i ovnen. Kyllingelårene bliver saftige og smagfulde sammen med aubergine, løg, peberfrugt og cherrytomater. Server ris og lækkert brød til.
Opskriften er udviklet af tutti_mad
Ingredienser
Kylling i fad
1 pk. kyllinge lårmix (overlår og underlår)
1 aubergine i tern
1 løg i tern
1 rød peberfrugt i strimler
250 g cherrytomater, halveret
3 hvidløgsfed, hakket
5 dl fløde
2 dl hvidvin
1 hønse bouillonterning
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
Til at toppe retten
Frisk timian
Grønne oliven
Tilbehør
Ris
Brød
TILBEREDNING
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Varm en pande op med lidt olie.
Svits løg og hvidløg nogle minutter. Tilsæt de øvrige grøntsager og svits det af nogle minutter.
Kom alle grøntsager over i et fad.
I en skål røres fløde og hvidvin sammen. Smuldre bouillonterning heri. Hæl flødeblandningen over grøntsagerne.
Gnid kyllinge lårmix ind i olie og krydre dem godt med salt og peber. Læg den godt krydret kylling i fadet. Kyllingen sættes i ovnen og bages i ca. 40 - 45 minutter.
Top den færdige kylling i fad med frisk timian, grønne oliven og servere med ris og et godt stykke brød.