Logo

Mexi smashed tacos med kylling

2 portioner 15 min

Mexi smashed tacos med kylling er en nem og lækker hverdagsret, der kombinerer bløde tortilla pandekager med saftig, krydret hakket kylling. De populære smashed tacos toppes med avocado, majs, rødløg, peberfrugt, tomat og koriander, som giver masser af friskhed og smag.
En smagfuld og hurtig opskrift, der kræver få ingredienser – perfekt til travle dage, hvor aftensmaden skal være både simpel og velsmagende.

Opskriften er udviklet af: mummum.dk

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: 15 minutter

Ingredienser

400 g hakket kylling 
20 g tacokrydderi
8 stk. bløde tortilla pandekager
100 g cherrytomater
1/2 grøn peberfrugt
1/4 rødløg
1 stk. avocado
100 g majs på dåse
100 g creme fraiche
1/4 bundt frisk koriander

 

TILBEREDNING

I en skål blandes hakket kylling med tacokrydderi. Tag derefter en lille håndfuld fars og brug fingrene til at fordele farsen oven på pandekagerne. Farsen skal helt ud til kanderne og trykkes flad.


Opvarm en pande med en smule olie. Varmen skal være mellem-høj. Læg nu pandekagen med farssiden nedad på panden og lad det stege et par minutter til farsen er gylden. Herefter vendes pandekagen i ca. et halvt minut. Fortsæt til alle pandekager er stegt. Læg de stegte pandekager til side på et fad.

Imens pandekagerne steges snittes cherrytomat, grøn peberfrugt, rødløg og frisk koriander fint og blandes sammen i en skål. Skær avocado i små tern. Dræn majs på dåse.


Anret nu pandekagerne med tomat-blandingen i bunden, efterfulgt af avocado, majs, creme fraiche og til sidst frisk koriander.

 

Mexi smashed tacos med kylling