Logo

Thai wok med kylling, sprøde grøntsager og cashewnødder

2 portioner

Ingredienser

Kylling:
2 stk. brystfilet
1 fed knust hvidløg
1-2 tsk. stærk chilisauce
2 tsk. friskrevet ingefær
1 spsk. sesamolie

Grønt:
2 gulerødder
100 g aspargesbroccoli (bimi)
1 stk. snack peber
3 forårsløg
150 g sugar snaps ærter
50 g østershatte
Olie til stegning fx kokosolie
1 spsk. østerssauce
1 spsk. soja
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. farin
30 g cashewnødder

Tilbehør:
Ris eller nudler

 

TILBEREDNING

Bank brystfileterne flade med en kødhammer så de ca. er 7 mm tykke. Skær fileterne i små strimler. Vend kødet i en marinade af knust hvidløg, chilisauce, ingefær og sesamolie og lad det trække, mens grøntsagerne gøres klar.

Skræl og skær gulerødderne i stave. Del aspargesbroccoli i mindre stykker. Skær snackpeber i strimler, snit forårsløget, halver ærterne på langs og skær østershatte i mindre stykker.

Lynsteg kyllingestrimlerne i olie 2-3 min. og læg til side. Lynsteg grøntsagerne 2-3 min., så de stadig har bid.

Kom kyllingekødet samt østerssauce, soja, fiskesauce, farin og cashewnødder ved og lynsteg endnu et kort øjeblik. Smag til og server straks med kogte ris eller nudler.

 

 

 

 

 

Thai wok med kylling, sprøde grøntsager og cashewnødder