Nem og lækker one pot kylling i karry med mango serveret med ris, cashewnødder og forårsløg. En hurtig omgang kylling i karry, hvor det hele laves i en gryde (lige på nær risene). Det giver en god smag og så trevles kyllingekødet i gryderetten til sidst.
Opskriften er udviklet af mummum.dk
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedelsestid: 25 min.
Ingredienser
320 g ris
550 g kyllingebryst
400 g gulerod
1 stk. rød peberfrugt
2 fed hvidløg
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. paprika
4 tsk. karry
2 spsk. sukker
2 stk. hønsebouillonterning
800 ml kokosmælk
salt/peber
1 stk. mango
1 bundt forårsløg
30 g cashewnødder
TILBEREDNING
Kog ris som anvist på pakken.
Skær rød peberfrugt i tern. Skræl gulerødder og skær i tynde skiver. Pil hvidløg og snit fint. Alle grøntsagerne kommes i en gryde.
Rens og rengør kyllingebrystfilet og kom det i gryden.
Fordel paprika, spidskommen, karry, sukker, salt, peber, hønsebouillon og kokosmælk i gryden. Sæt gryden på komfuret, tænd for middelvarme og lad det simre i 25-30 minutter.
Herefter tages gryden af varmen. Brug to gafler til at “rive” kyllingekødet fra hinanden.
Skræl og skær mango i tern og kom dem i gryden. Lad det hele simre et par minutter før det endeligt smages til med salt og peber.
Server kylling i karry med ris, fintsnittet forårsløg og saltede cashewnødder.
Tip
Hvis man vil have ekstra smag, så kan krydderierne brændes lidt af i lidt olie, inden alle ingredienserne tilsættes. Vil man have den stærkere, så kan der også kommes lidt chili eller chilisauce i.
Man kan også bruge kokosmælk. Brug en fed kokosmælk, det giver det bedste resultat og saucen bliver ikke for tynd.