Logo

Kyllingespareribs med BBQ, salat med grillet haloumi og blommer samt sweet potatoes og sprøde rugbrødsbjælker

4 portioner

Ingredienser

16 - 20 Kyllinge spareribs BBQ

8 blommer

200 g halloumi

100 g rød mangold

200 g babyspinat

100 g pekan nødder

1 dl frisk, grofthakket mynte

4 mellemstore sweet potatoes

1 spsk. olie

1 tsk. salt

1 tsk. paprika

1 spsk. hakket, bredbladet persille

1/4 rugbrød (ikke skiveskåret)

1 tsk. salt

½ mango

½ agurk

2 spsk. frisk koriander

2 spsk. frisk mynte

2 ½ dl græsk yoghurt

1 tsk. chaat masala

1 tsk. salt

 

Tilberedning

Tilbered kyllingespareribs efter anvisning på emballagen.

Halver blommerne, fjern stenene og skær blommerne i både. Skær halloumi i bjælker. Grill blommer og halloumi ved høj varme ca. 5 min.

Bland rød mangold med babyspinat, pekan nødder og mynte, og top salaten med grillede blommer og halloumi.

Skær sweet potatoes i skiver, pensl dem med olie og drys med salt og paprika. Grill skiverne til de er møre, ca. 15 min. Drys med persille lige inden servering.

Skær rugbrødet i bjælker og grill dem 5-10 min. De skal være sprøde udenpå og stadig bløde inden i. Drys rugbrødsbjælkerne med lidt salt.

Skær mango og agurk i små tern, og hak koriander og mynte fint. Rør mango, agurk, koriander og mynte med græsk yoghurt. Tilsæt chaat masala og salt, og lad raita’en trække 10-15 min. inden servering.

Server kyllingespareribs med salat med grillet halloumi og blommer, samt sweet potatoes, sprøde rugbrødsbjælker og mango-raita.

Kyllingespareribs med BBQ, salat med grillet haloumi og blommer samt sweet potatoes og sprøde rugbrødsbjælker