Butter chicken med ris, raita og naanbrød er en klassisk indisk ret med saftig kylling i en cremet og mildt krydret tomatsauce. Denne nemme butter chicken-opskrift er perfekt til en hyggelig hverdagsmiddag, når du har lyst til autentiske indiske smage uden at bruge timer i køkkenet. Serveret med basmatiris, frisk raita og lune naanbrød. Med denne butter chicken opskrift her får du en fyldig og smagfuld middag, som hele familien vil elske.
Tilberedning: 30 min. + marinering
Ingredienser
Butter chicken
280 g brystfilet
1 1/2 tsk. garam masala
1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. gurkemeje
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/4 tsk. stødt chili
Smør eller kokosolie til bruning
1/2 dåse hakkede flåede tomater
1 1/2 dl madlavningsfløde 15%
4 hele kardemommekapsler
1/2 stang kanelstang
1/2 tsk. korianderfrø
Salt og peber
1-2 spsk. ristede mandelflager eller hakkede mandler
Raita
1/2 agurk
Salt
200 g græsk yoghurt
1-2 spsk. hakket frisk mynte
1-2 spsk. hakket frisk koriander
salt og peber
Tilbehør
2 naanbrød
1 1/2-2 dl basmati ris
TILBEREDNING
Vend brystfileterne i en krydderiblanding af garam masala, ingefær, gurkemeje, spidskommen og chili.
Skræl agurken, flæk den og fjern kernerne med en ske. Skær den derefter i tynde både, bland med lidt salt og lad dem trække i en sigte i 15 min. Rør yoghurten sammen med de friske krydderurter og lad dem trække.
Brun kyllingefileterne i smør eller kokosolie. Kom tomat, fløde og krydderier ved og lad det simre ca. 10 min.
Kog risene som anvist på pakken.
Skyl saltet af agurken og dyp dem tørre. Vend agurkerne i yoghurten og smag til.
Smag kyllingen til og server den med ris, raita og lun naanbrød.