Logo

Krydrede kyllingekødboller på pind med mangosalat, mynte og peanuts

4 portioner

Ingredienser

Kyllingekødboller
1 pakke hakket kylling (400 g)
1 tsk. fintrevet frisk ingefær
1 tsk. fintrevet limeskal
1 tsk. finthakket frisk rød chili
1 tsk. salt

1 dl hoisin sauce

Mangosalat
1 moden mango
1 rød peberfrugt
1 stor gulerod
1/4 spidskål

Salat og drys
Romaine salat eller hjertesalat
1 dl saltede peanuts
3 forårsløg
1 dl frisk mynte
1 dl friske koriander

Hoisin sauce eller chili mayo

TILBEREDNING

Kyllingekødboller
Rør hakket kylling med ingefær, limeskal, chili og salt. Form små kødboller og sæt dem på grillspyd – det er lettest med våde hænder. Giv spyddene (med kødboller på) et hurtigt opkog i letsaltet vand (1-2 minutter) og lad dem dryppe af. Pensl med hoisin sauce og grill dem 3-4 minutter. Tilberedningstiden kan variere meget og er afhængig af, hvor varm grillen er, så tjek altid at kødet er gennemstegt.

Mangosalat
Skær mango, peberfrugt og gulerod i tynde strimler og snit spidskålen fint.

Salat og drys
Del salaten i blade, hak peanuts groft og skær forårsløg i tynde skiver. Skær mynte og koriander i fine strimler.

Servering
Anret kyllingekødboller, salatblade, mangosalat og drys på et stort fad, så man selv kan kombinere det. Server med hoisin sauce eller chili mayo.


Tip:

Det anbefales at give kyllingekødbollerne et hurtigt opkog, da de på den måde bedst holder den fine runde form, når de grilles. Kogningen kan udelades, men i så fald skal kødbollerne grilles på en olieret foliebakke eller stegeplade, og de vil blive lidt mere flade.

 

Krydrede kyllingekødboller på pind med mangosalat, mynte og peanuts