Logo

Lun kyllingesalat med tomater, linser og croutoner

4 portioner 50 min

Kylling fra Danpo er dansk kylling

Ingredienser

10-12 stk. Danpo inderfileter

Salt og peber 

½ tsk.tørret timian, rosmarin eller basilikum 

1 tsk. olie

125 g små grønne linser 

400-500 g cherrytomater 

1 rødløg 

50-100 g feldtsalat eller anden salattype

Evt.10 basilikumblade

 

Dressing

1 spsk. olie 

1 tsk. dijonsenenp 

2 spsk. lys vineddike fx lys balsamico

 

Croutoner

250 g brød - gerne en italiensk brødtype 

1 spsk. olie 

Tilberedning:

Kog linser som angivet på emballagen. 

Tænd ovnen på 225° C. Skær brødskiver i store tern og læg dem på bagepapir på en bageplade. Dryp med olie og stil dem øverst i ovnen til de er gyldne og sprøde. Vend evt. croutoner under stegningen.

Dup inderfileter tørre med køkkenrulle. Del dem i mindre stykker. Krydr med salt, peber og den ønskede mængde tørrede krydderurter.


Varm olien på en pande ved god varme. Kom kødet på panden og brun det på alle sider 1-2 min. i alt. Skru ned til middel varme og steg kødet ca. 7 min. i alt til det er gennemstegt. Vend jævnligt.

Pisk eller ryst dressingen sammen. Tilsæt 1 spsk. vand. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over de kogte, afdryppede linser i en stor skål. 

Vend kyllingekød, tomater i halve eller kvarte, fintsnittet rødløg og feldtsalat i linserne i skålen. Bland croutoner i ved servering eller server dem evt. for sig selv. Salaten serveres lun – kan evt. også serveres kold, hvor den skal have stuetemperatur. 

Lun kyllingesalat med tomater, linser og croutoner