Ingredienser
8 Underlår California BBQ style
400 g friske, grønne bønner
1 spsk. olie
½ tsk. salt
300 g blomkål
200 g kikærter (1/2 dåse)
1-2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 spsk. tahini (sesampasta)
1-2 spsk. citron- eller limesaft
1 tsk. salt
4 store tomater
1 agurk
1 rødløg
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. fintrevet citronskal
1 spsk. dild
1 spsk. persille
1 spsk. mynte
salt, peber
25 g gær
3 dl vand
1 tsk. salt
1 spsk. olie
1 spsk. gurkemeje
100 g grahamsmel
ca. 300 g hvedemel
1 spsk. olie
150 g cherrytomater
1 tsk. chiliflager
1 tsk. groft salt
Tilberedning
Tilbered spareribs efter anvisning på emballagen.
Nip bønnerne og kog dem i letsaltet vand 1-2 min. Hæld straks koldt vand på, og lad dem dryppe godt af. Læg 5-6 bønner ved siden af hinanden, og stik så 2 træ grill pinde igennem bønnerne. Pensl hver bønne-firkant med olie, drys med lidt salt og grill dem 4-5 min. ved høj varme. Tag bønnerne af varmen og skær så bønne-firkanten i 2 stykker, så hver grill pind nu indeholder små sprøde bønnestykker.
Del blomkålen i buketter, kog dem 10-15 min. i letsaltet vand til de er godt møre, og hæld kogevandet fra. Blend den kogte blomkål med kikærter, hvidløg, olivenolie, tahini, citron- eller limesaft og salt. Smag til med ekstra citron og salt.
Skær tomat, agurk og rødløg i meget små tern. Hæld olien på, og bland det hele godt. Tilsæt fintrevet citronskal, og hakket dild, persille og mynte. Rør godt rundt og smag til med salt og peber.
Rør gær ud i vand, og tilsæt salt, olie og gurkemeje. Tilsæt grahamsmel og ca. halvdelen af hvedemelet, og rør godt rundt. Ælt resten af hvedemelet i dejen lidt ad gangen, indtil dejen ikke klistrer, men stadig er fugtig. Bred dejen ud i et ildfast fad eller på en pizzasten, dejen skal være ca. 3 cm høj over det hele. Lad den efterhæve ca. 30 min. Pensl overfladen med olie, og prik små fordybninger i overfladen med fingrene. Fordel cherrytomater på dejen, og drys med chiliflager og groft salt. Bag foccacia på grillen under låg, ca. 20-25 min. til overfladen er gylden og sprød.
Server spareribs med grillede bønner på pind, blomkålshumus og salat samt grillbagt foccacia.