Logo

Toscanakylling med jordskokker og hasselbagte kartofler

4 personer

Ingredienser

1 Danpo hel kylling

2 spsk. finthakket, frisk rosmarin

salt og friskkværnet peber

1 kg jordskokker

150 g blandede oliven i olie

2 økologiske citroner

Hasselbagte kartofler:

1 kg store kartofler

Olie (fra olivenene) til pensling

salt og friskkværnet peber


Tilberedning

Tænd for ovnen og sæt den på 190° (varmluft).

Skær kyllingen i stykker. Pensl kyllingestykkerne med olien fra olivenene og drys med salt, peber og rosmarin.

Kyllingen kan også tilberedes hel.

Skræl jordskokkerne og del dem i halve. Vend dem med oliven og lidt af olien (gem resten af olien) og krydr med salt og peber. Kom jordskokkerne i bakken med kyllingen og kom oliven og citronskiver ved.

Skræl kartoflerne og skær en lille skive af på langs, så kartoflerne kan ”stå selv”. Skær en masse tynde snit i kartoflerne uden at skære dem igennem. Læg dem evt. i en ske, når du skærer, så kniven støder på skeens kanter inden den går hele vejen gennem kartoflen. Stil kartoflerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem godt med olien fra olivenene. Drys med salt og peber og sæt pladen på nederste rille i ovnen.

Stil bakken med kyllingen i ovnen på en rist over kartoflerne. Lad det stege i 40 minutter. Tag kyllingen ud og lad den hvile 10 minutter mens kartoflerne får 10 minutter mere i ovnen. 

Toscanakylling med jordskokker og hasselbagte kartofler