Logo

Ukrudts pindsvin

4 portioner
Det skal du bruge

Dejen

50 g skvalderkål
25 g friske brændenælder
2,5 dl mælk
25 g gær
1 tsk sukker
1 ½ tsk groft salt
400 g mel
(fx 200 g speltmel og 200 g hvedemel)

Fyld
250 g kyllingefilet
2 tsk karry
Salt og peber

Sådan gør duVask hænder, læs opskriften og find ingredienserne frem.

Dej: Rengør og hak skvalderkål. Skold brændenælderne med kogende vand, så de ikke stikker mere. Dup dem tørre med køkkenrulle, og hak dem fint. Lun mælken i en gryde til det er lillefingervarmt. Rør gæren ud i mælken, til den er helt smeltet. Tilsæt sukker, salt, det hakkede ukrudt og rør det sammen. Tilsæt melet lidt efter lidt, og ælt dejen grundigt. Lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.

Fyld: Mens dejen hæver, laver du kyllingefyldet. Skær kyllingefileterne i små tern, krydr med karry, salt og peber. 

Steg dem på en pande og lad det køle af.

Når dejen er hævet færdig, deles den op i 8-10 boller. Flad dejen ud, læg en skefuld af kyllingeblandingen i midten, og saml dejen op omkring. Vend dem rundt og form bollerne. Klip forsigtigt med en saks takker i bollerne så de ligner pindsvin. Lad dem efterhæve i 30 minutter på en bageplade.

Tænd ovnen på 180°C de sidste 5 minutter af
hævetiden og bag pindsvinene i ovnen cirka 15 minutter,
til de er gennembagt.

Ukrudts pindsvin

Et godt råd: Bank forsigtigt under bollerne og lyt dig frem til, om de er gennembagte.

- De skal lyde hule.

 

Opskriftsudvikler: Birgitte Vang Hansen

 

Opskriftsudvikler: Birgitte Vang Hansen. 
Opskriftsudvikler: Birgitte Vang Hansen.