Logo

Kyllingeleverpostej med bacon, smørristede champignons og lynsyltede rødbeder

4 portioner

Ingredienser

300 g. Danpo kyllingelever

8 skiver bacon

1 lille løg

1 lille æble

2 æg

2 dl. madlavningsfløde

1 tsk. friske timianbade

1 tsk. friske rosmarinblade

½ tsk. stødt nellike

½ tsk. stødt allehånde

1 tsk. salt

Friskkværnet peber

200 g friske champignon

20 g. smør

Lynsyltede rødbeder

4 rødbeder
2 dl. lagereddike
1 dl. vand
2 stjerneanis
4 nelliker
80 g. sukker
5 sorte peberkorn
2 laurbærblade

Tilberedning

Kyllingeleverpostej

Skræl løg og æble, skær begge dele i mindre stykker og kom dem op i en blender.

Tilsæt æg, madlavningsfløde, og krydderier. Blend det hele godt til massen er helt ensartet og uden klumper. Tilsæt kyllingeleveren og blend igen til massen er ensartet.

Smør en ovnfast skål med smør og hæl leverpostej-massen heri. Bag den nu ved 180ºC i ca. 1 time og 10 minutter.

Lynsyltede rødbeder

Skræl rødbederne, og skær dem i meget tynde skiver, f.eks. med en skrællekniv eller et mandolinjern. Bland alle de øvrige ingredienser til lagen i en lille gryde og kog op, til sukkeret er smeltet. Hæld lagen over rødbederne. Lad dem køle af i køleskabet indtil servering

Steg bacon sprødt på en pande og læg det til side. Skær champignons i halve og steg dem i smør på panden.

Server kyllingeleverpostej med bacon, ristede champignon, lynsyltede julerødbeder og godt rugbrød.

Kyllingeleverpostej med bacon, smørristede champignons og lynsyltede rødbeder