4 personer
Ingredienser
500 g kyllingelever
150 g røget bacon i tern
2 spsk kapers
1 dl syltede løg
1 løg
Olie til stegning
Salt og peber
Tilberedning
Skær kyllingeleveret i mindre stykker og krydr med salt og peber. Tilsæt lidt olie på en pande og steg leverstykkerne ca 2 min., eller til de er gyldenbrune.
Tilsæt det røgede bacon og lad det stege yderligere ca 2 minutter. Tilsæt kapers, syltede løg og tynde skiver løg. Varm det op og server med en god kartoffelmos og gulerodssalat.
Velbekomme!