Logo

Kyllingekebab af inderfilet med mangosalsa og couscous salat

4 personer

Tilberedning: ca. 45 minutter

Ingredienser
12 Danpo inderfileter
2 tsk. olie
2 spsk. sojasauce
Salt og peber
Træspyd eller metalspid

Mangosalsa
2 modne mango
1 bundt forårsløg eller 1 rødløg
½ agurk
Frisk mynte
5-7 cm. frisk ingefær
2 spsk. sød chilisauce
1 lime
1 tsk. honning eller sukker

Couscous salat med hakket grønt
2 dl. couscous
3 dl. bouillon
500 g. tomater
2 spsk. olie
Persille, mynte eller koriander

Tilberedning
Skræl mango. Skær skiver fra begge sider, da der en stor flad sten i midten, og skær i tern. Snit forårsløg fint. Skær agurken igennem på langs, fjern kerner med en teske og skær agurken i 2-3 mm tynde skiver. Hak en håndfuld mynteblade. Riv 2 tsk. ingefær, bland det hele. Tilsæt chilisauce og 2 spsk. limesaft samt honning og evt. salt og peber.
Kom couscous i en skål, hæld kogende bouillon over. Læg stanniol eller låg over og lad den trække til den har opsuget væden. Rør den løs med en gaffel, bland finthakkede tomater og 2 spsk. hakket persille i. Smag til med salt og peber.

Dup kyllingekødet tørt med køkkenrulle. Skær dem evt. i mindre stykker.
Vend kødet i olie og sojasauce og drys med lidt salt og peber.
Steg kødet på en varm pande til det er netop gennemstegt ca. 7 minutter i alt. Sæt kødet på spyd inden servering.


Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 26%
Kulhydrat 47%
Fedt 27%
2210 kJ - 525 kcal



Kilde: Landbrug og Fødevarer

Kyllingekebab af inderfilet med mangosalsa og couscous salat