4 portioner
Ingredienser
1 hel Danpo kylling
1-2 rødløg
5-10 fed hvidløg
Olie
1 økologiske citroner
0,7 dl honning
1 dl hønsebouillon
Salt, peber
Oregano
100 g hvide bønner
1 agurk
Salt
1/4 dl olivenolie
1/4 dl citronsaft
100 g feta
75 g oliven
Plukket bredbladet persille
Tilberedning
Læg bønnerne i blød natten over. Kasser vandet og kog dem møre i letsaltet vand ca. 30 min.
Sauter rødløg i både samt hele fed hvidløg ved middel varme til de er møre.
Tilsæt citron i både, honning og bouillon og kog op.
Krydr kyllingerne med salt og peber og læg dem i et ovnfast fad.
Hæld honningmarinaden over kyllingerne og sæt fadet i ovnen ved 175°C i ca. 1 time.
Parter kyllingerne, si skyen fra og skum for fedt. Bring skyen i kog, jævn evt. med lidt majsstivelse og smag til med salt og peber.
Skræl agurkerne, halver på langs og fjern kernerne med en ske. Skær agurkerne i både og drys med salt. Lad dem trække 15 min. skyl saltet af og bland så med bønner, olivenolie og citronsaft.
Bræk fetaosten i mindre stykker og bland den i salaten sammen med oliven og persilleblade.