4 portioner
Ingredienser
1 ovnklar Danpo Kylling i stegepose
ca. 400 g små gulerødder, skrællede
75 g smør
Stegsky fra kyllingen
Jordkokkemos:
1 kg kartofler til mos
300 g jordskokker
75 g smør
Salt og friskkværnet peber
Lidt stegesky fra kyllingen
Prikken over i’et: (Kan udelades)
Jordskokkechips og persillefrit:
Olie til friture
ca. 200 g jordskokker
1 lille bundt bredbladet persille
flagesalt
Tilberedning
Kom kyllingen direkte i ovnen med emballage og det hele.
Skræl kartofler og jordskokker. Også de jordskokker der skal fritteres, hvis du vil sætte prikken over i’et.
Kog kartofler og jordskokker i vand uden salt i ca. 30 minutter til kartoflerne er helt møre. Hæld vandet fra og damp dem tørre.
Tag kyllingen ud af ovnen. Klip posen op læg kyllingen på et skærebræt. Sørg for at al den gode væde, der ligger inde i kyllingen hældes ud i bakken.
Mos kartofler og jordskokker og pisk dem sammen med 75 g smør. Tilsæt lidt af stegeskyen fra kyllingen til konsistensen er blød. Smag evt. til med salt og peber, men smag lige på mosen først. Der er salt i stegeskyen.
Kom 75 g smør i en bredbundet gryde sammen med de skrællede gulerødder. Lad det stege og blive let brunt. Tilsæt stegeskyen og lad det koge ind til smagen er kraftig. Smag undervejs og stik i gulerødderne med en lille kniv. De er bedst, når de stadig har lidt bid.
Jordskokkechips og persillefrit:
Skær skrællede jordskokker i meget tynde skiver, Har du et mandolinjern, er det nu du skal finde det frem. Du kan også bruge en skrællekniv. Skyl skiverne i koldt vand og dup dem helt tørre.
Varm olien op i en gryde. Den skal være 170°. Du kan teste med er varm nok med en enkel skive jordskok. Når det syder og bolbler omkring den er olien varm nok.
Steg skiverne i olien af flere omgange. Tag dem op af olien med en hulske, når de er gyldne og læg dem på køkkenrulle eller fedtsugende papir.
Skyl også persillen og dup den helt tør.
Steg persillebladene i den varme olie i få sekunder og læg dem på fedtsugende papir.
Drys med salt og brug dem som topping på de anrettede tallerkner eller fade.
Danpo kylling i stegepose, eller ”COOK in the bag” som vi også kalder den, skal bare direkte fra køleskab i en 200° forvarmet ovn og steges i 75 minutter. Prik evt. hul i posen de sidste 20 minutter af stegetiden, så skindet bliver mere sprødt.