4 portioner
Ingredienser
4 stk. kyllingepølser
Grillet tortillachips
16 runde tortillachips
4 spsk. tomatsalsa
2 spsk. syltet jalapeños
8 spsk. revet cheddar
Mangosalsa
200 g mango
1 avocado
1 spsk. finthakket rødløg
1 spsk. limesaft
2 spsk. frisk koriander
Tomatketchup
1 ds. flåede tomater
50 g tomatpuré
1 lille løg
1 æble
100 g sukker
½ dl. eddike
Tomatketchup: Kog flåede tomater op i en lille gryde sammen med tomatpuré. Hak løg og æble fint, og kom det i gryden sammen med sukker og eddike. Lad det simre ca. ½ time og køl af. Blend det godt til en ensartet masse. Kør evt. ketchuppen igennem en si inden servering, så den er helt uden klumper.
Grillet tortillachips: Fordel tomatsalsa på tortillachipsene og læg jalapeños og revet cheddar på. Grill chipsene 2-3 minutter lige inden servering.
Mangosalsa: Skær mango og avocado i meget små tern og bland godt med finthakket rødløg og lime saft. Tilsæt friskhakket koriander lige inden servering.
Grill kyllingepølserne efter anvisning på pakken til de er gennemstegte, og server med grillet tortillachips, mangosalsa, tomatketchup og evt. kold cremefraiche.