4 portioner
Ingredienser
Kylling
2 halve kyllinger med BBQ
Broccoli-blåbærsalat
1 broccoli
150 g spinat
¼ cantaloup melon
100 g hindbær
100 g blåbær
25 g pistacie kerner
50 g feta
Dild-yoghurt
1 dl græsk yoghurt
1 spsk. mayonnaise
1 spsk. hvidvinseddike
½ dl. finthakket frisk dild
½ tsk. salt
Citrongrillede kartoffelskiver
4 bagekartofler
1 spsk. olie
1 tsk. fintrevet citronskal
1 tsk. salt
Ærte-dip
2 dl. ærter
1 spsk. frisk mynte
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 spsk. græsk yoghurt
½ tsk. salt
Friskkværnet sort peber
Tilberedning:
Kylling
Tilbered kyllingen efter anvisning på emballagen.
Broccoli-blåbærsalat
Del broccolien i små buketter og læg dem i et dørslag. Overhæld med kogende vand og lad dem dryppe af.
Skær spinaten i mindre stykker. Bland broccoli og spinat og læg det i et fad. Skær cantaloup melon i små stykker eller lav små kugler. Fordel melon, hindbær, blåbær og pistaciekerner over salaten. Smuldr feta over til sidst.
Dild-yoghurt
Rør græsk yoghurt med mayonnaise, hvidvinseddike, frisk dild og salt.
Citrongrillede kartoffelskiver
Skær kartoflerne i skiver og pensl med olie. Drys med citronskal og salt. Grill kartoffelskiverne til de er møre, ca. 10 minutter på hver side.
Ærte-dip
Giv ærterne et hurtigt opkog i letsaltet vand. Hæld vandet fra. Hak mynte og hvidløg og blend begge dele sammen med ærter, olivenolie, græsk yoghurt, salt og peber. Lad ærtedippen trække min. 10 minutter på køl inden servering.
Server kyllingen med broccoli-blåbærsalat, dild-yoghurt, citrongrillede kartofler og grøn ærte-dip.