Logo

½ kylling med BBQ, balsamico-marinerede grøntsager og brød med tomat-chutney

4 portioner
Ingredienser

Kylling

2 halve kyllinger med BBQ

 

Balsamico-marinerede grøntsager

1 dl. balsamico

¾ dl. olivenolie

3 spsk. finthakket persille

3 spsk. finthakket basilikum

3 fed presset hvidløg

1 tsk. salt

 

2 mellemstore squash, ca. 400 g i alt

250 g champignons

1 stor peberfrugt

1 stort rødløg

1 spsk. olie

100 g babyspinat

1 dl. frisk basilikum

1-2 spsk. balsamico glace

 

Brød med krydret tomat-chutney

5 store tomater

1 stort løg

1 fed hvidløg

1 spsk. olivenolie

1 spsk. frisk timian

1 tsk. fintrevet citronskal

1 tsk. hakket frisk rosmarin (kan udelades)

½ dl rørsukker

2 tsk. salt

1 dl. hvidvinseddike

 

4 skiver groft brød

½ kylling med BBQ, balsamico-marinerede grøntsager og brød med tomat-chutney

Tilberedning:  

Kylling

Tilbered kyllingen efter anvisning på emballagen.

 

Balsamico-marinerede grøntsager

Pisk balsamico, olivenolie, persille, basilikum, hvidløg og salt godt sammen. Skær squash i skiver på langs, champignons i halve, peberfrugt i kvarte og rødløg i kvarte. Kom grøntsagerne i en frysepose sammen med balsamico-marinaden og lad dem marinere ca. 30 minutter på køl.

Tag grøntsagerne op af marinaden og lad dem dryppe lidt af. Sæt evt. champignons og rødløg på grillspyd, så de er nemmere at grille. Pensl grøntsagerne med lidt olie og grill dem, til de har taget farve. De skal stadig have lidt bid.

Lad grøntsagerne afkøle lidt og skær dem i mindre stykker. Anret dem på babyspinat og pynt med frisk basilikum og balsamico glace.

 

Brød med krydret tomat-chutney

Skær tomaterne i grove tern og hak løg og hvidløg. Opvarm olien i en gryde og steg tomater, løg, hvidløg, timian, citronskal og rosmarin. Lad det simre ca. 20 minutter og tilsæt så rørsukker, salt og hvidvinseddike. Kog det hele godt sammen ved svag varme, ca. 1 time. Lad chutneyen afkøle helt inden servering.

 

Server kyllingen med balsamicomarinerede grillede grøntsager, brød og krydret tomat-chutney.