4 portioner
Ingredienser
Kylling
1 pakke kyllinge hotwings med BBQ
Pandekagechips
4 mellemstore tortillapandekager
1 spsk. olie
Salsa
1 agurk
4 forårsløg
400 g cherrytomater
1 gul peberfrugt
1 dl. bredbladet persille
1 dl. frisk mynte
300 g kogte kikærter
1 citron
1 dl. olivenolie
1 fed hvidløg
2 tsk. finthakket rød chili
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
100 g feta
Tilberedning:
Kylling
Tilbered hotwings med BBQ efter anvisning på emballagen.
Pandekagechips
Skær tortillapandekagerne ud i trekanter ved at dele hver tortilla i 6 eller 8 stykker. Pensl stykkerne med lidt olie og grill dem et par minutter, til de er sprøde.
Salsa
Fjern kerner i agurken og skær den i tern. Skær forårsløg i tynde skiver, cherrytomater i kvarte og peberfrugt i små tern. Hak persille og mynte eller skær det i tynde strimler. Bland det hele sammen med kikærterne og anret i et fad.
Riv citronskallen fint og pres saften fra citronen. Bland saft, skal og olie godt sammen. Pres hvidløget og rør det i sammen med rød chili, salt og peber. Hæld marinaden over salsaen og bland det godt rundt. Smuldr fetaen over salsaen lige inden servering.
Server grillede hotwings med tortillapandekage-chips og grov salsa med feta.