4 personer
Ingredienser
Pitabrød med kryddermarineret kylling og Dijonnaise
2 stk. kryddermarineret kyllingefilet
4 stk. fuldkorns pitabrød
2 tomater
4 salatblade
2 spsk. ketchup
Dijonnaise
2 spsk. mayonnaise
1-2 tsk Dijon sennep
Evt. lidt salt og peber
Fladbrød med kryddermarineret kylling og citronpebercreme
2 stk. kryddermarineret kyllingefilet
2 store fladbrød
2 mellemstore gulerødder
1 lille rødløg
100 g babyspinat
2 spsk. revet cheddar
Citronpebercreme
1 dl. creme fraiche
¼-½ tsk. Citronpeber
Evt. salt
Tilberedning
Pitabrød med kryddermarineret kylling og Dijonnaise
Opvarm kryddermarineret kyllingefilet efter anvisning på emballagen, og skær dem i skiver.
Lun pitabrød i efter anvisning på pakken. Skær tomater i skiver, og del salatbladene i mindre stykker.
Rør mayonnaise med sennep, og smag evt. til med lidt salt og peber.
Fordel kryddermarineret kylling, salatblade og tomatskiver i de lune pitabrød. Pynt med tomatketchup og Dijonnaise.
Fladbrød med kryddermarineret kylling
Opvarm kryddermarineret kyllingefilet efter anvisning på emballagen, og skær kyllingefileterne i tynde strimler.
Lun tortillabrødene ganske kort, enten på en varm pande eller i ovnen pakket ind i stanniol. Det er vigtigt at de forbliver bløde, - de tåler kun ganske lidt varme.
Riv gulerødderne groft og skær rødløg i tynde både.
Rør creme fraiche med citronpeber og smag til med salt.
Fordel babyspinat og kyllingestrimler på de to brød. Drys med groftrevne gulerødder, rødløg i strimler og revet cheddar. Dryp til sidst citronpebercreme over.
Rul dem stramt sammen, og skær dem over i to.
Server dem i en snackkurv, evt. med ekstra grøntsager som f.eks. sugar snaps, cherrytomater, gulerødder og squash i stave samt guacamole.