Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllinge pølsehorn

Ingredienser (ca 20 stk)

2½ dl kærnemælk

25 g gær

1 tsk. salt

1 æg

200 g fuldkornsmel

50 g blødt smør

300 g hvedemel

 

10 stk. Danpo Kyllingewienerpølser

Ketchup, rød pesto eller lign til fyld

Æg til pensling


Tilberedning

Lun mælken til den er fingervarm (ca. 37°) og hæld den i en røreskål. Opløs gær i mælken og tilsæt salt og æg. Rør fuldkornsmelet i og tilsæt det bløde smør. Tilsæt det meste af hvedemelet og ælt dejen til den er glat og smidig (ca. 10 minutter i en røremaskine med dejkroge).

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.

Slå dejen ned og del den i to. Rul hver dejklump ud til en cirkel på et meldrysset bord. Del hver cirkel i 10 trekanter.

Kom en klat ketchup, rød pesto el.lign på hver trekant. Del kyllingepølserne i halve og rul hver pølse ind i dej.

Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 45 minutter.

Pensl med æg og bag i en 200° forvarmet ovn i 12-15 minutter.

 

Tip: Du kan også bruge færdiglavet pizzadej eller butterdej i en snæver vending. Vælg uldkornsvarianterne og pynt evt. med græskarkerner, solsikkekerner eller fuldkornsmel efter pensling.