Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Juletarteletter af sprød filodej med kyllingebryst, friske asparges og fritteret persille

10 Portioner

1,3 kg. hønsekød i tern

7½ ark filodej

Olie til pensling

1½ l. hønsebouillon

600 g grønne asparges

5 dl. letmælk

5 spsk. majsstivelse

Salt og friskkværnet peber

1 stort bundt bredbladet persille

1 l. smagsneutral olie, f.eks. vindruekerneolie

Tilberedning

Klip et ark filodej i 12 stykker. Læg 3 stykker oven på hinanden lidt forskudt, så det ligner en stjerne, pensl med lidt olie, og læg dem i en smurt muffinform. Lav de næste 30 tarteletter. Bag dem i oven ved 175°C i 8-10 minutter, og tag dem forsigtigt ud af formen.

Bring bouillon i kog. Skær asparges i skiver og læg dem i en skål med kogende vand i 3-5 minutter.

Rør mælk og majsstivelse sammen, hæld det i bouillonen lidt ad gangen, til saucen er cremet. Krydr med salt og peber. Vend hønsekød i tern og asparges i saucen, og varm den igennem. Opvarm olie i en gryde. Kom 4-5 små buketter persille i gryden af gangen, lad dem stege kortvarigt indtil de tager farve. Dryp dem af på en tallerken med køkkenrulle. Drys med groft salt. Anret tarteletter med fyld og pynt med fritteret persille.