Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllingetærte med forårsgrønt

10 personer

Ingredienser

Tærtedej

250 g grahamsmel

100 g havregryn

100 g hvedemel

5 spsk. olie

2½ spsk. græsk yoghurt

1½ tsk. salt

Fyld

5 stk. kyllingebryst skåret i tern

250 g. kyllingebacon i tern

2 store løg i tern

1 spsk. olie

20 friske grønne asparges

5 dl. ærter

10 æg

4 dl. græsk yoghurt

5 spsk. fintrevet parmesan

Salt og peber

250 g frisk mozzarella


Tilberedning: Ælt dejen sammen, det er lettest med fingrene. Den skal æltes til den hænger godt sammen, men må ikke være for klistret. Tilsæt evt. mere hvedemel eller lidt vand, indtil dejen hverken klistrer eller er for tør. Pensl 2 eller tre tærteforme med lidt olie og tryk dejen ud heri. Prik nogle huller med en gaffel i bundene og forbag bundene ca. 10 minutter ved 200ºC

Skær kyllingebrystet i små tern. Opvarm olien i en gryde og rist først løg og kyllingebacon et par minutter og tilsæt derefter kyllingebryst i tern. Steg det sammen 2-3 minutter.

Kog aspargesene i letsaltet vand 2-3 minutter, og skyl dem med koldt vand. Skær dem i små skiver.

Optø ærterne. Pisk æg, græsk yoghurt, parmesan, salt og peber godt sammen.

Læg de stegte løg, kyllingebacon og kyllingebryst på de forbagte tærtebunde, fordel asparges og ærter over og hæld æggemassen over. Skær den friske mozzarella i skiver og fordel dem øverst. Bag tærterne i ovnen ved 200ºC i ca. 30 minutter og server med blandet grøn salat. 

En tærte er en oplagt ret når du vil bruge dine køkkenrester smart. Kyllingen kan være resterne fra de hele kyllinger, eller de lår der ikke blev spist på buffeten dagen før.