Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllingebryst filet med perlespelt salat og sennep-basilikum marinade

10 personer

Ingredienser

10 stk. Kyllingebryst filet

1 spsk. fint salt

1 spsk. paprika

1 spsk. olie

Perlespelt salat

1 kg perlespelt

10 store tomater

1 spsk. salt

500 g agurk

Sennep-basilikum marinade

1,2 dl. olie

2½ spsk. Dijon sennep

2½ spsk. hvidvinseddike

2½ dl. basilikum blade

2½ spsk. finthakket løg

 

Tilberedning: Drys kyllingebryst filet’erne med salt og paprika, og steg dem i olie på en varm pande, 4-5 minutter på hver side til kødet er gennemstegt.

Kog perlespelt efter anvisning på pakken og lad dem køle lidt af.

Skær tomaterne i tern, og drys dem med salt. Lad dem trække 5-10 minutter, mens resten af salaten og marinaden forberedes.

Skær agurken i tern.

Pisk olie med Dijon sennep og hvidvinseddike til en ensartet og sammenhængende konsistens. Hak basilikumbladene og tilsæt dem sammen med finthakket løg.

Tag nu tomatternene op, og lad væsken blive tilbage. Pres evt. let på tomatstykkerne, så de ikke er alt for våde.

Bland perlespelt med tomatstykkerne og agurk, og hæld marinaden over. Vend det hele godt rundt og pynt med friske basilikumblade.

Server kyllingebryst filet’erne med perlespelt salat og sennep-basilikum marinade samt evt. et stykke brød.