Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Stegt lårfilet a la pulled chicken

4 portioner
Ingredienser

12 stk. lårfilet – evt. alm filet/overlår

2 spsk. tomatketchup

1 spsk. brun farin

1 spsk. soya sauce

Burger med rød coleslaw

4 burgerboller

4 gulerødder

400 g rødkål

2 dl. yoghurt naturel

1 spsk. mayonnaise

1 tsk. sukker

1 tsk. sennep

4 salatblade

Tortilla wrap med spidskål og salsadressing

4 små, bløde tortilla pandekager

100 g spidskål

50 g ærteskud

4 spsk. mild salsa

½-1 spsk. limesaft

1 tsk. olie

 

Tilberedning  

Krydr lårfilet og tilbered efter anvisning på emballagen. Bland tomatketchup med brun farin og soya sauce, hæld blandingen over det varme kyllingekød og lad det hvile tildækket ca. 10 min. Træk så kødet fra hinanden med 2 gafler.

Burger med rød coleslaw

Lun burgerbollerne efter anvisning på pakken. Riv gulerødderne groft, og snit rødkålen meget fint. Rør yoghurt godt sammen med mayonnaise, sukker og sennep, og vend gulerod og rødkål i dressingen.

Læg salatblade på bollernes bund, læg en skefuld rød coleslaw på, og øverst en skefuld pulled chicken, samt bollens låg.

 

Tortilla wrap med spidskål og salsadressing

Lun tortilla pandekagerne efter anvisning på emballagen. Snit spidskål fint og bland med ærteskud. Blend salsa med limesaft og olie, indtil konsistensen er fin og glat. 

Læg en skefuld spidskål og ærteskud på hver tortilla, og fordel pulled chicken ovenpå. Dryp med salsadressing og fold tortillaen sammen.

Server burger og tortilla wrap med resten af coleslaw’en og salsadressing.