Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Chipotle kyllingepølser med knuste kartofler og lun salat


4 portioner

Ingredienser

8 Chipotle kyllingepølser


1,5 kg. små kartofler

2 tsk. groft salt

1 spsk. olivenolie

2 dl. creme fraiche

1 dl. klippet purløg

4 gulerødder

1 lille broccoli

12 rosenkål

1 tsk. sennep

1 spsk. olie

1 spsk. æbleeddike

1 tsk. honning

Tilberedning: Tilbered chipotle kyllingepølser efter anvisning på emballagen.

Kog kartoflerne (med skræl) i ca. 20 min. og hæld vandet fra. Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir og lad dem afkøle let. Giv så hver kartoffel et tryk, enten med hånden eller en grydeske, så den bliver mast lidt i stykker, men stadig er sammenhængende. Pensl kartoflerne på overfladen med olivenolie, og drys med groft salt. Bag kartoflerne ca. 15-20 min. ved 225°C til de er gyldne og sprøde.

Lad kartoflerne afkøle et øjeblik, og dryp så en lille klat creme fraiche på hver kartoffel. Pynt med friskklippet purløg.

Skær gulerødder i tynde strimler, broccoli i små buketter og rosenkål i mindre stykker. Læg grøntsagerne i en sigte, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem dryppe godt af.

Bland sennep, olie, æbleeddike og honning godt sammen, det er nemmest at ryste marinaden sammen, f.eks. i et syltetøjsglas med skruelåg.

Server chipotle kyllingepølser med knuste kartofler og lun salat med sennepsmarinade.