Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Snacktallerken med kyllingespyd, gulerodshumus, parmesanfriteret squash og artiskokcreme

4 personer

Ingredienser

12 Danpo inderfilet på spyd

100 g. gulerødder

1 dåse kikærter (240 g drænet vægt)

1 lime

1 tsk. paprika

1 tsk. tahin

Salt

 

1 squash

1 æg

4 spsk. fintrevet parmesan

4 spsk. grahamsmel

1 tsk. salt

4 dl. smagsneutral olie til stegning

 

160 g artiskokker fra dåse eller glas (drænet vægt)

2 spsk. creme fraiche

1 fed hvidløg

1 spsk. persille

½ tsk. salt

 

3 store peberfrugter, gerne forskellige farver

1 spsk. olie

1 spsk. hakket basilikum

Salt

Vores kyllingespyd er en hel marineret inderfilet - saftig og fuld af smag.

 

Tilberedning: Tilbered BBQ marinerede kyllingespyd efter anvisning på pakken.

Skær gulerod i skiver og kog dem til de er bløde og møre, ca. 20-25 min. Hæld kogevandet fra og blend dem sammen med kikærter, saften fra lime, samt paprika og tahin. Blend godt til massen er cremet og ensartet, tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis humusen virker for tør. Smag til med lidt salt.

Skær squash i tynde skiver og pisk ægget i en dyb tallerken. Bland fintrevet parmesan med grahamsmel og salt i en anden dyb tallerken. 

 

Varm olien op i en gryde. Vend først squash skiverne i sammenpisket æg og dernæst i parmesan-blandingen. Tryk parmesan-blandingen lidt fast på skiverne. Steg skiverne i den varme olie, få stykker ad gangen, indtil de er gyldne og sprøde. Lad skiverne afkøle let på en tallerken med køkkenrulle.

 

Hæld vandet fra artiskokkerne og blend dem med creme fraiche, hvidløg og persille. Smag cremen til med salt og lad den trække min. 10 min. inden servering, og gerne mere.

 

Del peberfrugterne i kvarte og fjern kerner og stok. Læg dem på en bageplade med skindsiden opad. Steg så peberfrugterne i ovnen under grill, indtil skindet ”popper op” og bliver mørkt. Tag peberfrugterne ud og lad dem afkøle let. Træk så skindet af peberfrugterne (kasser skindet) og skær peberfrugterne i strimler. Bland olie med hakket basilikum og salt, og vend peberfrugt strimlerne heri.

Server BBQ kyllingespyd med gulerodshumus, parmesanfriteret squash, artiskokcreme og grillet peberfrugt, samt ristet rugbrød eller andet godt brød.