Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllingebrunch minitærter med parmaskinke

4 personer

Ingredienser

120 g inderfilet

4 store skiver parmaskinke

50 g. peberfrugt

2 forårsløg

50 g. cherrytomater

2 spsk. friskrevet parmesan

1 spsk. finthakket frisk basilikum

4 store æg

Salt, peber

16-20 cherrytomater

Brød

 

Tilberedning: Fordel parmaskinke i smurte ramakiner, muffinforme eller små ovnfaste skåle, så skiverne dækker bund og sider.

Skær peberfrugt i tern, forårsløg i skiver og cherrytomater i halve.

Steg kyllingeinderfileter på panden i lidt olie, krydr med salt og peber og skær dem i små stykker.

Bland grøntsagerne med stegt inderfilet, parmesan, friskhakket basilikum samt salt og peber.

Fordel fyldet i de 4 skåle oven på parmaskinken og slå til sidst et æg ud i hver ramakin. Drys lidt groft salt og friskkværnet peber på toppen.

Bag ramakinerne i ovnen til æggehviden er stivnet og blevet hvid. Tiden afhænger af størrelsen på æg og på skålens tykkelse.

Server med sprøde halv cherrytomater og et godt stykke brød.

Æggeblommen må gerne være blød og flyde lidt ud, når tærten spises.