Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Inderfilet på spyd med hindbærsalat, grillet peberfrugt og marinerede speltkerner

4 personer

Ingredienser

12 Danpo inderfilet på spyd

2 peberfrugter

200 g. speltkerner

1 spsk. olie

1 tsk. citronsaft

1 spsk. hakkede krydderurter f.eks. persille og purløg

Salt og peber

100 g. babysalat

12 cherrytomater

4 spsk. oliven

1 dl. croutoner

1 dl. kogte kikærter

100 g. friske hindbær

Vores kyllingespyd er en hel marineret inderfilet - saftig og fuld af smag.

 

Tilberedning

Tilbered kyllingespyd efter anvisning på pakken.

Del peberfrugter i kvarte, læg dem på en bageplade med skindsiden opad og bag dem i ovnen 10-12 minutter ved 225ºC. Skindet skal blive lidt sort på overfladen, evt. sættes ovnen på grill et minut eller to til sidst. Lad peberfrugter afkøle, fjern skindet og skær dem i mindre stykker. 
Kog speltkerner efter anvisning på pakken og lad dem afkøle. Rør en marinade af olie, citronsaft, hakkede krydderurter, salt og peber og hæld den over speltkernerne. Bland grillet peberfrugt i og anret på et fad.

Top op med babysalat, cherrytomater skåret i halve, oliven, croutoner og kogte kikærter. Pynt til sidst med friske hindbær og server salaten med kyllingespyd og evt. et stykke brød.