Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Gylden græskarsuppe med ristet kyllinge inderfilet og sprøde toppings

4 personer

Ingredienser

400g kyllingeinderfilet

1 spsk. kokosolie

½ tsk. salt

 

2 spsk. kokosolie

20 g. frisk ingefær

15 g. frisk gurkemeje

3 fed hvidløg

1 tsk. finthakket rød chili

600 g. hokkaido græskar (uden kerner)

1 liter hønsekødsuppe (eller vand og hønsebouillon)

1 lime (både skal og saft)

Salt

Evt. 1 dl. kokosmælk

 

1 dl. solsikkekerner

1 spsk. soya sauce

2 røde peberfrugter

2 forårsløg

1 dl. friske spirer

1 dl. bredbladet persille eller koriander

Skær kyllinge inderfilet i tern. Varm kokos olien på en pande og steg ternene ved middel varme i 4-5 minutter, til de er gennemstegte. Drys med salt.

Opvarm kokosolie i en stor gryde. Riv ingefær og gurkemeje, pres hvidløget. Steg ingefær, gurkemeje, hvidløg og finthakket rød chili i kokosolien i et par minutter. Skær græskarret i mindre stykker, og steg dem med i gryden 4-5 minutter. Tilsæt så hønsekødsuppen, og bring det hele i kog. Lad suppen simre ca. 20 min., og mærk efter om græskarstykkerne er godt møre, ellers skal de koge lidt mere. 

Blend så suppen til den er helt ensartet. Riv limeskal fint og pres saft ud af lime, og tilsæt begge dele i suppen. Smag til med salt, mængden afhænger af hvor salt hønsekødsuppen eller bouillonen er.

Tilsæt evt. kokosmælk hvis suppen skal være mere cremet, og kog suppen godt igennem inden servering.

Rist solsikkekerner på en tør pande, 4-5 minutter, til de er let gyldne. Tag panden af varmen og hæld soyasauce på, rør godt rundt og hæld straks kernerne til afkøling f.eks. på en tallerken.

Skær peberfrugter i små strimler og forårsløg i tynde skiver.

Server græskarsuppen med skåle med toppings: ristet kyllinge inderfilet, soyaristede solsikkekerner, peberfrugt, forårsløg, friske spirer samt grønt drys af bredbladet persille eller koriander.