Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllingetaco chorizo

4 portioner

Ingredienser

8 tacoskaller
1 portion spicy chorizokylling (se grundopskrift)
1/2 portion frisk tomatsalsa (se grundopskrift)
Frisk avocado eller 1 portion guacamole (se grundopskrift)
Små kryddertomater
Salt og friskkværnet peber
Sorte oliven
Lidt olivenolie

Evt. lidt fintsnittet salat

 

Grundopskrifter:

Spicy chorizokylling
450 g Danpo hakket kylling
200 g hot chorizopølse
2 fed hvidløg, presset
1 tsk. chiliflager (efter smag og temperament)
1/2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. tørret oregano
1 dl vand eller kraftig bouillon
Salt og friskkværnet peber

Steg kylling og chorizopølse på en pande og tilsæt resterende ingredienser. Bland det hele godt sammen og server.

Frisk tomatsalsa:
1 løg, i tern
1 rød peberfrugt, i tern
1 dåse hakkede tomater
1/2 chili uden kerner, finthakket
1 fed hvidløg, fintrevet
Saft af 1 limefrugt
2 spsk. olivenolie
2-3 spsk. friske, hakkede korianderblade
Salt og friskkværnet peber
Evt. lidt sukker

Bland det hele sammen og stil på køl

Guacamole:
4 modne moste avocado
1 lille finthakket løg
Saft af 1 lime
1 fed fintrevet hvidløg
1/2 chili uden kerner, finthakket

Bland det hele sammen og stil på køl.

 

 

Hvis det hele skal være lidt lettere ..

En tex mex middag er nem at lave fra bunden. Du kan selvfølgelig altid bruge færdige krydderiblandinger, tomatsalsa fra et glas eller købe en kombi-pakke med det hele. Men det er faktisk ret enkelt og meget billigere at lave det hele selv. Og disse tre enkle grundopskrifter er nemme at twiste til både tacos, burritos og quesadillas. 

 

Tilberedning: Lav grundopskrifterne til spicy chorizokylling, tomatsalsa og guacamole. Lun tacoskallerne og fyld dem med spicy kylling, tomatsalsa og evt. lidt fintsnittet salat.

Top med frisk avocado eller guacamole.

Skær tomater i halve eller kvarte og vend med salt, peber, oliven og lidt olivenolie og server dem til.