Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllingeburger med bacon

4 personer

Tilberedning: ca. 30 minutter

Ingredienser
400 - 500 g hakket kyllingekød, ca. 5% fedt
1 tsk salt
¼-½ tsk peber
1 lille æg
4 spsk rasp
1 løg
4 spsk kapers
4 soltørrede tomater
4 skiver bacon
Evt. 1 tsk olie
¼ - ½ icebergsalat eller anden salat
4 tomater
1 rødløg
50 g hvid ost i saltlage (feta eller mozzarella)
Karse eller purløg

Tilbehør
4 ciabattaboller a ca. 80 g eller fx pitabrød

Tilberedning
Rør kyllingekødet med salt, peber, æg og rasp.
Tilsæt derefter finthakket løg, afdryppede, hakkede kapers og finthakkede soltørrede tomater. Rør farsen sammen og form ”bøfferne” - 1 cm tykke med en ske eller kniv på bagepapir. Stil dem i køleskab til de skal steges.
Dup bacon tør med køkkenrulle. Varm panden ved god varme. Læg skiverne på panden og vend. Skru ned til middelvarme og vend skiverne jævnligt til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle.
Steg ”bøfferne” på panden i fedtet fra bacon. Tilsæt evt. lidt olie. Brun kødet 1 min på hver side ved god varme. Skru ned til middel varme og steg til kødet er gennemstegt, ca. 10 minutter.
Snit salaten, skær tomaterne i skiver og snit rødløget fint. Smuldr fetaen.
Lun bollerne.Pynt med karse eller purløg.

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 29%
Kulhydrat 44%
Fedt 27%
2210 kJ – 525 kcal

Kilde: Landbrug og Fødevarer