Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllingebøffer med urter

4 portioner
Ingredienser

Ingredienser:

Kyllingebøffer:

450 g Danpo hakket kylling

3 forårsløg

100 g spinat, optøet og vredet fri for væde

1 tsk. tørret oregano

1 tsk. tørrer basilikum

100 g fetaost

1 tsk. salt

Friskkværnet peber

Fedtstof til stegning

 

Tzatziki:

1 stor agurk

3 dl græsk yoghurt

2 fed hvidløg

evt. 1 spsk. risvinseddike til sushi (eller 1 spsk. vineddike rørt med 1 tsk. sukker)

Salt og friskkværnet peber

Frisk dild

 

Tilbehør:Råstegte kartofler stegt med olivenolie, soltørrede oliven og tørrede krydderurter

 

Tilberedning: Start med kartoflerne. Vend kartoffelbåde sammen med olivenolie, krydderier og soltørrede oliven. Steg dem i ovnen i ca. 45 minutter ved 200°.

Kyllingebøffer: Kom hakket kylling i en skål. Snit forårsløgene fint men gem lidt af det grønne til at pynte med. Hak spinaten og bland den med forårsløg, hakket kylling, krydderier og smuldret feta.

Form 4 store bøffer og steg dem på en pande i lidt fedtstof.

Tzatziki: Del agurken i to på den lange led og skrab alle kernerne ud med en teske. Riv resten at agurken groft og pres væden fra.

Smag græsk yoghurt til med hvidløg, risvinseddike, salt og peber. Vend den revne agurk i og pynt med dild.

Go ide

Du kan også bruge bøfferne til en lækker og smagfuld burger. De er også gode på grillen serveret med en fyldig sommersalat med fx nye kartofler, krydderurter, grønne salater, asparges og nye ærter.