Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Kyllingepølser i hotdog med karry-skyr, friterede løg og chilimarineret rødløg

4 portioner
Ingredienser

8 kyllingepølser 

Hotdog brød (8 stk.):

15 g gær

2 dl. lunkent vand

¼ tsk. salt

1 æg

20 g sukker

25 g. sesamfrø

100 g fuldkorns speltmel

200 - 250 g hvedemel

2 spsk. blødt smør

Karry-skyr

200 g skyr

2 tsk. karry

2 spsk. mayonnaise

½ tsk. salt

½ tsk. rørsukker

1 æble

1 spsk. fintrevet løg

Friterede løg

4 små løg

4 spsk. fuldkorns speltmel

4 dl. smagsneutral olie

Chilimarineret rødløg

2 store rødløg

1 dl. alm. eddike

1 dl. risvineddike

½ dl. sukker

1 tsk. tørrede chilliflager

1 tsk. salt 

Tilberedning:  Rør gær ud i lunkent vand og tilsæt salt, æg, sukker og sesamfrø. Rør det hele godt sammen og tilsæt fuldkorns speltmel. Rør det meste af hvedemelet i til dejen er let fugtig. Ælt til sidst det bløde smør ind i dejen. Ælt godt indtil dejen er helt ensartet. Lad dejen hæve ½ time, og del den i 8 stykker. Form dejen til hotdog brød og læg dem tæt op ad hinanden på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem hæve ca. 20 minutter og bag dem ved 175ºC varmluft i 10-12 minutter. Lad dem afkøle lidt og bræk så hotdog brødene fra hinanden.

Rør skyr med karry, mayonnaise, salt og rørsukker. Skær æblet i meget små tern og rør det i sammen med fintrevet løg. Lad det trække mindst ½ time i køleskabet inden servering.

Skær løg i tynde skiver og skil dem ad i ringe. Hæld fuldkorns speltmel i en dyb tallerken, og vend løgringene i melet. Varm olien op i en lille gryde og steg løgringene heri, med det mel der hænger ved. Steg portionen ad flere omgange, hold godt øje – det går stærkt, når olien er godt varm. Læg løgringene på køkkenrulle og lad dem køle lidt af inden servering.

Skær rødløg i skiver og læg dem i en lille skål. Varm eddike op i en lille gryde med risvineddike, sukker, chiliflager og salt, og hæld det over løgene. Lad dem trække i marinaden mindst ½ time inden servering.

Grill kyllingepølserne 10-12 minutter efter anvisning på pakken og server hotdog med karry-skyr, friterede løgringe og chilimarineret rødløg. Pynt med karse.