Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Brystfilet BBQ krydderi med knasende sprød kartoffelsalat

4 portioner
Ingredienser

4 brystfilet – BBQ krydderi

600 g små, nye kartofler
300 g blomkål
200 g friskbælgede ærter eller hele sugarsnaps
1 agurk
200 g jordbær

2 spsk. klippet purløg
2 spsk. finthakket persille
1 spsk. citronsaft
1 spsk. hindbæreddike (eller alm. eddike)
1 tsk. Dijon sennep
2 spsk. olivenolie
1 spsk. flydende honning
Salt, peber

1 håndfuld blandede krydderurter f.eks. kørvel, timian og bredbladet persille
Evt. spiselige blomster til pynt

Tilberedning:  

Tilbered kyllingen efter anvisning på emballagen.

Vask kartoflerne og kog dem til de er møre og stadig har lidt bid, ca. 15 min. Del blomkålen i buketter og skær hver buket i skiver. Skær sugarsnaps ud på langs i tynde strimler. Skræl agurken, flæk den på langs og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i skiver. Del jordbær i halve eller kvarte.

Bland purløg, persille, citronsaft, hindbæreddike, Dijon sennep, olivenolie og honning, og smag til med salt og peber. Bland kartofler, blomkål og marinade godt sammen, og lad det trække 15-30 minutter. Vend ærter, agurk og jordbær i lige inden servering og pynt med blandede krydderurter og spiselige blomster.

Server brystfilet BBQ krydderi med kartoffelsalaten og evt. lidt groft brød.