Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Tomatsuppe med honningbagt kyllingebryst, ærter og friteret salvie

4 personer

Honningbagt kyllingebryst

4 stk. kyllingebryst

Friskkværnet salt og peber

1 spsk. flydende honning

 

Tomatsuppe

8-10 stk. store, modne tomater (eller 2 dåser flåede tomater)

1 tsk. olie

2 spsk. finthakket løg

2 fed hvidløg

4 dl. kyllingefond

2-3 kviste frisk timian

Et par nip sukker

1 tsk. salt

Friskkværnet peber

Evt. lidt citronsaft

 

2 dl. frosne ærter

1 dl. frisk salvie

1 dl. smagsneutral olie

 

 

 

Tilberedning

Drys kyllingebryst filet’erne med salt og peber, og dryp flydende honning henover. Bag dem i ovnen ca. 30 minutter ved 180ºC til kødet er gennemstegt.

Skær et kryds i tomaterne, og overhæld dem med kogende vand. Skindet vil nu ”krølle” sammen, og være lige til at pille af. Fjern på den måde skindet på alle tomaterne, og kasser skindet. Skær tomaterne i tern. Hvis der bruges flåede tomater fra dåse, så skal de blot skæres i tern.

Varm olien op i en stor gryde og svits løg og hvidløg heri. Tilsæt nu tomater, kyllingefond og timian, og lad suppen simre 30-35 minutter ved svag varme. Tilsæt en smule sukker samt salt og friskkværnet peber. Smag suppen til – er den for sød, så tilsæt lidt citronsaft. Tilsæt ærterne og varm suppen godt igennem. Spæd evt. suppen op med lidt vand, hvis den er for tyk. 

Varm olien op i en gryde og fritter salviebladene heri, ganske kort så de kun får en smule farve. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Server tomatsuppen rygende varm med honningbagt kyllingebryst og salvie på toppen, samt et stykke groft brød.