Logo
Logo close
Forbruger Foodservice
Dansk keyboard_arrow_down Dansk Dansk Engelsk Engelsk Tysk Tysk Spansk Spansk
Dansk Engelsk Tysk Spansk

Stegt kyllingefilet med pastasalat og pesto

4 personer

Ingredienser

4 stk. kyllingefilet

1 spsk. honning

1 spsk. citronsaft

½ tsk. salt

Pesto

2-3 spsk. pinjekerner

1 -2 fed hvidløg

1-½ spsk. revet parmesan

1 lille bundt frisk basilikum

1 dl olivenolie

Pastasalat

300 g. pasta penne

300 g. broccoli

Blandet grøn salat f.eks. frissé og mangold salat

½-1 dl. sorte oliven


Tilberedning

Rør en marinade af honning, citronsaft og salt. Hæld den over kyllingefileterne, og lad dem trække mindst ½ time, gerne 2-3 timer i køleskabet.

Læg kyllingefileterne i et ovnfast fad og steg dem 30-40 minutter ved 175ºC til de er gennemstegte.

Rist pinjekerner på en tør pande til de får en smule farve og lad dem køle af. Blend dem med hvidløg, parmesan, frisk basilikum og olivenolie.

Kog pasta penne efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra og lad dem afkøle. Del broccoli i små buketter, og damp dem i 1 minut. Skyl derefter med koldt vand og lad dem dryppe af.

Bland pasta med pesto og broccoli buketter og anret med frissé og mangold salat samt sorte oliven.

Server kyllingefileterne med pastasalat, og evt. groft brød.